Om MindTreat

MindTreat ejes af stressekspert Nina Damgaard . MindTreat bygger på en vision om at kunne gøre en forskel for den enkelte stressramte og om at sikre forebyggende indsatser på området, således at virksomheders stresspolitik ikke kun omfatter en handlingsplan når skaden er sket men at de også indeholder præventive tiltag, der kan spare den enkelte for alvorlige personlige omkostninger, samt virksomhederne og samfundet for betydelige økonomisk tab.

Om Nina
Jeg er oprindeligt uddannet i markedsføring og har arbejdet med faget i over 10 år hovedsageligt som produktchef. Idéen til MindTreat udspringer af en nysgerrighed på forbindelsen mellem den menneskelige krop og sindet med særlig interesse og indsigt i stress.

Jeg er certificeret ICI Coach, ICI Stresscoach, ICI Mindcoach og Mentaltræner hos EmpowerMind Danmark. Jeg kan dermed, som en af de få i Danmark, tilbyde stressramte mentaltræning i samspil med coachingen. Dette har en dokumenteret meget stor effekt såvel forebyggende som helbredende. Jeg er herudover coach for coaches under uddannelse, samt stresscoach og rådgiver på Stresslinien hos coach.dk.

Jeg har på egen krop oplevet, hvad det vil sige at blive stærkt påvirket af stress, og har derfor et brændende ønske om at forebygge og kunne hjælpe andre ud af den invaliderende tilstand til at komme styrket tilbage et langt bedre liv i balance. Min tilgang til faget er således både professionelt og dybtfølt passioneret om at gøre en positiv forskel for den enkelte.

Certificeret ICI Stresscoach v/Empowermind
Certificeret ICI Mindcoach og Mentaltræner v/Empowermind
Certificeret ICI Coach  v/Empowermind
Certificeret Mindfullness Instruktør v/Sussanne Wexø
Certificeret Yoga Instruktør v/Hamsa yogastudie
Cand Negot v/Odense Universitet

ICI

Om ICI
ICI er en international organisation og en af verdens mest anerkendte certificeringer inden for coaching. Kun én institution i Danmark har opnået ret til at certificere under ICI seglet. Som ICI coach forpligter man sig til at efterleve ICIs etiske retningslinjer og standarder, som skal sikre klienternes interesser og tryghed – herunder tavshedspligt, fortrolighed og sikkerhed i personlige oplysninger.

MindTreat v/Nina Damgaard