Stress

Stress kan beskrives som en tilstand i kroppen, der udløses af en biologisk mekanisme. Denne mekanisme er styret af stresshormoner og det autonome nervesystem, der sætter kroppen i alarmberedskab og gør os i stand til bedre at agere på trusler og farer i vores omgivelser. Kroppen er forberedt på at kæmpe, flygte eller spille død – en både yderst relevant og gavnlig kropslig reaktion, dengang hulemanden stod overfor et farligt dyr eller anden trussel.

Skadelig stress
Skadelig stress opstår når en person over en længere periode har været udsat for en fysisk, psykisk eller følelsesmæssig belastning eller et traume, der har sat kroppen i en tilstand af konstant alarmberedskab. Dette fører til en skadelig overbelastning af hele systemet. Hulemanden fik i sin tid brændt stresshormonerne af ved at flygte og han sørgede for at restituere og samle kræfter efter konfrontationen – det er sjældent at vi i dag flygter eller spiller døde efter et sammenstød med chefen eller kæresten og ofte bruger vi tiden efter på en indre konflikt eller kaster os over det næste på to-do-listen i stedet for at få kroppen til at falde til ro.

Det er meget individuelt, hvad vi oplever som stressende. For nogen vil det, at have mange projekter i gang samtidig føles som en belastning, mens andre ville føle sig positivt udfordret, blive opløftet og få energi af det. Det handler i høj grad om hvordan vi oplever situationen og selvfølgelig om ens overskud på det pågældende tidspunkt. Stress behøver således ikke at blive udløst af travlhed. Skadelig stress udløses af en overbelastning af enten ydre eller indre karakter.

Tankespor i hjernen
En væsentlig faktor er vores tanker og vores tilgang til situationerne – enhver tanke vi tænker sætter gang i en kropslig reaktion, både de gode og de dårlige tanker. Et dejligt minde udløser endorfiner i kroppen ligesom en bekymring eller frygt udløser stresshormonet kortisol. Hjernen kan ikke skelne mellem virkelighed og fantasi. Kredser vores tanker omkring alt det dårlige, der kan ske os, vil hjernen opleve det som virkeligt og aktivere det biologiske alarmberedskab.

I stresscoaching sættes der derfor fokus på styrkende tankemønstre samt ’coping strategier’, der skal vende os til at tænke anderledes – der skal trædes nye mere hensigtsmæssige spor i hjernen. Mentaltræning er en særdeles effektiv og langtidsvirkende metode hertil.

Det autonome nervesystem
Når vi er stressede, aktiveres den del af det autonome nervesystem, der hedder det sympatiske nervesystem – vores kamp-flugt system. Her udløses stresshormonerne, vores fysiske styrke øges – sukker og fedt bliver omsat til energi, blodsammensætningen ændres så vi bedre kan klare skader, vi får øget vejrtækning, hurtigere hjerteslag og forhøjet blodcirkulation – vi er klar til fysisk kamp. Når vi ikke får forløst den øgede fysiske energi hober den sig op i kroppen og der bremses samtidig for vores evne til at tænke klart og rationelt – hukommelsen svigter og selv små opgaver bliver uoverskuelige.

For at komme ud af en stresset tilstand er det derfor helt essentielt at kroppen på ny lærer at restituere og falde til ro.  Det parasympatiske nervesystem skal aktiveres – den del af vores autonome nervesystem, der skaber ro i kroppen, får os til at slappe af og restituere, så der genskabes balance.

Stressorer og stresssymptomer
Ligeledes skal den stressramte lære sit eget stressmønster at kende – dvs. stressorerne (det som udløser stressen) og symptomerne, så de bliver i stand til at agere inden kroppen sættes i alarmberedskab.

Stresssymptomer er meget forskelligartede og der findes mange – både fysiske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige. Der findes ingen facitliste, så det er et detektivarbejde hos den enkelte at lære at mærke efter og finde frem, til egne symptomer og agere på dem. Netop det er en væsentlig del af stresscoachingen.

Læs mere om stress på bloggen her

Stress