lykkepiller

Dyrk dine gode minder

Der skal 10 gode tanker til at opløse én negativ.
10 gode minder til at neutralisere ét dårligt.
10 rosende ord til at udligne ét kritisk.

De negative stresshormoner er en langt stærkere cocktail end de positive. Derfor er det vigtigt for vores mentale sundhed og balance at fokusere på det positive, at træne glæden og dyrke de gode minder.

Lav din egne lykkepiller…

En kvart million dansker tager ‘lykkepiller’ og det er sikkert en god løsning for nogle af dem. Men vi er faktisk i stand til at lave dem selv – uden kemi eller bivirkninger.

Prøv engang selv
Luk øjnene.

Tænk tilbage på et øjeblik i dit liv, hvor du var lykkelig.
Måske på din bryllupsdag, dit barns første, smil, skridt eller ord, på en rejse, til en koncert, en målstreg…

Kan du mærke det?

Dit eget lille kemikersæt

Hver gang du tænker en tanke, sættes der gang i en kompleks biologisk mekanisme i hjernen. Her igangsættes produktionen af  en hormonsammensætning, som sendes ud i samtlige celler i kroppen.

Når du tænker tilbage på et dejligt minde belønner din hjerne dig ved at øge produktionen af endorfiner, serotonin, dopamin og oxytocin –  de såkaldte lykkehormoner, som giver dig en følelse af glæde og velvære.

Vores hjerne kan nemlig ikke skelne mellem virkelighed og fantasi og netop derfor kan vi selv fremkalde følelserne og opleve et øjebliks lykkerus ved tankens kraft!

Du kan dermed ‘snyde’ din hjerne til at producere de såkaldte lykkehormoner og skabe en god følelse – fx ved at tænke tilbage på gode oplevelser, se på billeder eller bruge dine øvrige sanser til at påvirke hjernen positivt.

Udløs lykke med mentaltræning

Mentaltræning er en hurtig vej til produktion af  glæde i kroppen. Træningen har netop til formål at sætte positive spor i hjernen og dermed udløse de lykkefremkaldende hormoner i kroppen – både under og efter træningen!

Mentaltræning er en af de mest effektive interventioner mod bl.a. stress og depression. Når man er ramt af depression er ens tankemønster centreret om det negative i ens liv. Et tankemønster, der er svært at komme ud af, da det er en ond cirkel eller vane, der skal brydes. Under Mentaltræningen skabes nye neuralbaner i hjernen, så ens tanker ændres fra negative til positive. Træningen vil efter bare kort tid føre til et liv med mere glæde, energi og overskud.

Under Mentaltræning kan minder ligeledes benyttes. Man kan føres tilbage til steder eller minder, hvor man har oplevet lykke, ro, tryghed, mod eller hvad det netop er den enkelte har brug for.

Løb aldrig tør for gode minder

Husk de gode minder. Hav dem altid på lager. Dyrk dem.  Skab nye.
Tag dem frem når du har brug for dem, for at udligne, neutraliser eller opløse det negative.


Du kan læse mere om mentaltræning her:

Her vokser træerne ind i himlen!
Train your Brain

I shoppen finder du mentaltræningen: Find Glæden
Programmet er designet til at få din hjerne til at producere lykkehormoner så du mærker glæde i kroppen både under og efter træningen.

Eller se med på YouTube her