Tilbagevendende stress

Tilbagevendende stress? Sådan holder du dig stressfri

Den største risiko ved at få det godt igen, er at man glemmer at man har haft det skidt… For når man har det godt behøver man ikke at gøre noget for at få det godt…tror man. For der er desværre en risiko for tilbagevendende stress.

Vaner og tanker

Kender du det, at holde i carporten og faktisk ikke huske, hvordan du kom dertil? Du er så vant til at køre samme vej og til at betjene din bil at du har sat autopiloten på og ikke tænker over hvad du gør.  Så har du måske også prøvet at køre i England hvor alt vender modsat og har erfaret hvor vanskeligt det er at gøre det modsatte af hvad man plejer?

Langt det meste af tiden kører vi nemlig på automatpilot. 95% af vores gøremål i hverdagen er ens, så det meste af tiden gør vi ting uden at reflektere over det. Smart så vi ikke skal bruge krudt på hver dag at finde ud af hvordan vi hælder Corn Flakes i en skål eller kommer på arbejde… Men det samme gælder vores tanker og vaner. Når en tanke er tænkt, er det nemmere for vores hjerne at tænke samme tanke igen end at tænke en ny…

Og det er desværre ofte det, der sker når vi får det godt igen efter at have været ramt af stress. Vi falder tilbage i gamle vaner og tanker, fordi vi har haft dem gennem hele livet og de derfor ikke sådan liiiige er til at komme af med, når autopiloten slår til i hverdagen. De er nemme og bekvemme, de kræver igen tankeaktivitet og kan klares med lukkede øjne. MEN er det de dårlige tanker og vaner som også har været skyld i din stress, ja så vil de igen spænde ben for dig og være skyld i tilbagevendende stress.
En måde at blive bevidst om sine dårlige tanker og vaner på, er at få sig en observatør. Sådan en som Anders And ofte slås med – den onde og den gode, der sidder på hans skuldrer og trækker ham i hver sin retning. Få din observatør til at følge dig overalt og giv den til opgave at råbe op når den støder på vane og tanker, der ikke er gode for dig. Og spørg så dig selv – hvad vil jeg gerne tænke/gøre i stedet for?

Bevidsthed

Vær bevidst om at du selv føler dig klar før din hjerne

Din hjerne er ikke lige så hurtig som dit humør og din følelser til at komme sig efter stress. Der er sket nogle ændringer i din hjerne under din stressbelastning.  Den del af din hjerne som aktiverer dit alarmberedskab er vokset under dit stressforløb. Det er sket på bekostning af den del af din ‘logiske’ tænkende del af hjerne, som du bl.a. bruger når du skal danne dig et overblik, når du skal løse problemer m.m. (Læs mere om det kognitive efterslæb her)

Vær bevidst om at stress kan komme igen, hvis du ikke passer på dig selv

Det er trættende at være træt, energiforladt og uden overskud i en længere periode.  Man bliver nemt begejstret når man mærker bedring. Det sker ofte at når man føler sig bare en smule ovenpå igen at man giver sig i kast med alt det, man har forsømt og gerne har villet men ikke kunnet.  Man glemmer, hvor ondt det gjorde dengang man havde stress i kroppen. Og ofte også at det kan ske igen… Nogen tænker ’nå det var det, så kan jeg endelig komme tilbage til mit liv!’ Men sådan er det desværre sjældent.  Stress tager tid – lang tid. Og ens tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve!

Vær bevidst om dine krops signaler

En af de gode ting ved stress er at man bliver nødt til at lære at mærke efter. Man bliver nødt til at sætte sine grænser og være tro mod dig selv. Hvis ikke, vil du hører protester fra dit indre lille stressmonster og det vil sætte gang i produktionen af stresshormoner. Du kender sikkert dine symptomer, når din krop kalder på opmærksomheder og råber: fare på færde. Stop op og ager. Hver gang. Så du sikrer dig mod tilbagevendende stress.

Vær bevidst om det, som kan udløse stress hos dig

Du kan måske se det som at cykle på en hullet grusvej.  For at navigere uden om sine stressorer (det som stresser dig), må du hele tiden lave små strategier for de næste tre-fire huller frem, så du kommer sikkert uden om.

Når du kender dine stressorer, bliver det nemmere at tage sine forholdsregler. Er det tanker, der udløser din stress, så kan du være på forkant med modsvar, som fx ’ hvad nu hvis det gik godt?’ hvis du har mange ’hvad nu hvis’ tanker. Er det den kommende familiefest, der er en mulig stressudløser, så tænk hele begivenheden igennem. Og lav strategier for de områder, hvor du ved der bliver behov – allerede inden festen. Aftal fx med din mand at han skal aflede tante Oda når hun ankommer, hvis hun er din tricker, og at din mor skal tage sig af børnene mens du laver kaffe etc.… så du navigerer sikkert uden om alle hullerne og sikrer dig mod tilbagevendende stress.

Og husk, at der efter særligt krævende begivenheder, skal afsættes tid til at få ladet batterierne op igen.

Hold ved og ta´ansvar

Kun vi selv har indflydelse på om vi holder os stressfri eller ej… Beslut dig for at tage ansvar for dig selv og lav en strategi for at sikre dig mod tilbagefald.

Jeg selv mentaltræner dagligt. Det virker for mig. På den måde sikrer jeg at jeg holder fast i mine nye sunde vaner. At jeg konstant får opbygget min robusthed så jeg ikke bliver blæst omkuld når jeg rammes af en af livets store eller små orkaner. Mentaltræning hjælper med at finde ro. Kroppen trænes i at slappe af og afspænde så man til hver en tid kan finde tilbage til den tilstand.

Udover at kroppen og sindet igennem mentaltræning lærer at komme i ro, bliver der gennem suggestioner og visualiseringer udløst endorfiner, som er modgiften til stresshormonet kortisol.  Op til en eksamen, en præsentation eller andet som virkelig sætter en unde pres kan man gennem mentaltræning visualisere hele forløbet. På den måde har ens hjerne oplevet hele forløbet og tror at den faktisk har gennemført det allerede. Du får din hjerne til at arbejde med dig på dig og det indflyere på din tilstand i kroppen og dine tanker (din egentilstand) og vil i sidste ende også influere positivt på din præstation.

Gennem mentaltræningen opnås også en øget bevidsthed om de tanker, der styrer en, hvilket hjælper med at fokusere på det, der opbygger og støtter en. Er du fx udfordret af for lidt tålmodighed, lavt selvværd eller et stort behov for kontrol, som udløser stress, så kan du ved hjælp af mentaltræning arbejde på at ændre de specifikke områder så du sikrer dig mod tilbagevendende stress.

Mentaltræning kan i bund og grund ses som en styrkende ’morfar’, hvor man gennem hvile opnår fysisk og mental balance og får opbygget et sundere jeg – uden at foretage sig noget som helst! 🙂

 

Vil du høre mere om mentaltræning, så finder du min korte introduktionsvideo her.

Læs mere om stress og mentaltræning i nedenstående blogindlæg

Fra Første til femte gear på under 1 sekund
Informationsforbrug udløser stress
Stressramt – du skal ikke stå alene!
Treat your Mind…!
Train your Brain
Her vokser træerne ind i himlen
Om at stå på sidelinjen

Tilmeld dig MindTreats nyhedsbrev og få tilsendt e-bogen:
De 9 nøgler – KOM STYRKET UD AF DIN STRESS – gratis.
En trin for trin guide til et bedre live med mere overskud, balance og glæde.