Stressrespons

Hvordan opstår stress og hvad sker der i kroppen?

Stressrespons

Stress kan have rigtig mange ansigter, men hertil findes kun én reaktion. Når vi opfatter noget som faretruende, bliver der sendt besked til vores såkaldte’ reptilhjernen’. Den del af vores hjerne udløser en hel række fysiologiske reaktioner, kaldt stressresponset eller kamp/flugt responset. Det aktiverer vores sympatiske nervesystem, som er en del af det autonome nervesystem og der sendes en kaskade af stresshormoner (adrenalin, norepinefrin og kortisol) ud til samtlige celler i kroppen Der har til formål at klargøre alle kroppens organer til at kæmpe, flygte eller spille død.

Reptilhjernen

Kamp/flugtresponset er vores overlevelsesmekanisme.  En helt uundværlig mekanisme i mødet med en farlig tiger, når vi står på et synkende skib – faretruende situationer, der kræver kamp for livet. Vores stressrespons er også nyttigt i de situationer, hvor vi skal præsteres fx til eksamen, det hjælper med et ekstra skud adrenalin, der gør os bedre til at performe. Men problemet er at reptilhjernen ikke har lært at skelne mellem reelle livstruende situationer og ikke-livstruende situationer. Så uanset om du stirrer en farlig tiger i øjne eller ind i din psykopatiske chefs eller ned i bunken af vasketøj fra de sidste tre uger, kender reptilhjernen kun én form for kommunikation: ”Houston we have a problem!! ”KÆMP, FLYGT ELLER SPIL DØD.

 


 

Dit sind er på spil

Din hjerne arbejde hele tiden, den registrer og opfanger alt omkring dig, alle lyde, synsindtryk, lugte etc.– meget mere end du selv når at registrerer. Dit sind arbejder samtidig hermed – det er sindet, der fortolker det som din hjerne ser. Fortolkningen sker på baggrund af din viden og den erfaring du har gjort dig gennem hele dit liv.

I dagens Danmark er det (heldigvis) sjældent at vi står overfor situationer, der truer os på livet. Det er også sjældent at vi går i kamp, flygter eller spiller døde når vi konfronteres med chefen eller vasketøjet. Men din krop kender som nævnt kun én reaktion, og det er forklaringen på, hvorfor man bliver ramt af kronisk stress. Der er nemlig næsten ingen grænser for hvad, der kan sætte vores stressrespons i gang, hvis sindet opfatter det som faretruende – det kræver blot én tanke eller en følelse.

Stressens mange ansigter

Stress handler derfor ikke nødvendigvis udelukkende om overbelastning. Det handler i høj grad også om hvordan vi går til verden og hvordan vi tolker vores virkelighed. En 6-21 hverdag, et umenneskeligt arbejdspres, kø på motorvejen, økonomiske problemer, stramme og mange deadlines kan aktivere vores kamp/flugtrespons, men også følelser! Ensomhed, sorg, kriser, problematiske relationer, bekymringer etc. er lige så store udløser af alarmberedskabet. Og på toppen af stresskagen kommer fiktion, som også aktivere det sympatiske nervesystem! En uhyggelig krimi i fjernsynet, en gyserfilm vil barske nyheder om død, krig og ødelæggelse men også ens egen livlige fantasi – hjernen kan nemlig ikke skelne mellem virkelig eller fantasi – alt bliver opfattet som vores virkelighed uanset om det er det eller ej, og dermed som en trussel…!

Stress har således rigtig mange ansigter. Og jo flere stressorer du har, jo mere stresset vil du være og des flere farer vil din hjerne opfatte, hvilket bliver til en selvforstærkende spiral. Får du det ikke stoppet tids nok, kan det medføre en kronisk tilstand af alarmberedskab i din krop, som kan have store konsekvenser for dit liv og dit helbred.

Kortlæg dine stressorer

Derfor er det så vigtigt at være i kontakt med sin krop, at blive bevidst om det som udløser stressen (stressorerne), se dem i øjnene og blive bevidst om sine tanke- og reaktionsmønstrer. Du kan gøre det på egen hånd, men det mest optimale er selvfølgelig at gøre det sammen med en stressekspert, så du samtidig får lavet strategier for at takle dine stressorer og lært at aktivere den anden del af det autonome nervesystem (det parasympatiske) som sørger for at der bliver skabt ro i kroppen så den får mulighed for at restituere og læge og så balancen opretholdes – inden tilstanden bliver kronisk. Læs mere om stress her

Læs mere om stress i nedenstående blogindlæg
Fra liggestol tilbage til kontorstol
Er yoga svaret på stress?
Om at stå på sidelinjen
Stress quick fix? Ja tak!

Tilmeld dig MindTreats nyhedsbrev og få tilsendt e-bogen:
De 9 nøgler – KOM STYRKET UD AF DIN STRESS – gratis.
En trin for trin guide til et bedre live med mere overskud, balance og glæde.