Pårørende til en stressramt

Om at stå på sidelinjen – pårørende til en stressramt

Det kan være rigtig svært at være pårørende til en stressramt og se til når en man holder af bliver ramt. Man føler sig magtesløs og ofte fuldstændig uforstående overfor hvad der sker. Hvis man ikke har prøvet det på egen krop er det nemlig en umulig opgave at sætte sig ind.

Alle stresshistorier er forskellige, det som stresser den ene stresser ikke nødvendigvis den anden, symptomerne er forskellige og mangfoldige og graden af stress ligeså. Der findes derfor ikke én universel opskrift på hvordan man hjælper en stressramt bedst muligt igennem forløbet…

Find din indre Sherlock

Men men men som pårørende til en stressramt kan man gøre meget. Først om fremmest er det en god idé at sætte sig ind i hvad stress er for en størrelse. Man behøver ikke at læse større afhandlinger eller stakkevis af bøger om emnet, men bare kort og godt om hvad det handler om, så man får en forståelse for hvad, der sker hos den pårørende. Derefter gælder det om at finde sin indre Sherlock frem og undersøge, spørge ind til og observere, hvad det er, der stresser, hvilke kropslige symptomer det udløser og hvad, der kunne hjælpe den pårørende i de givne situationer.

Der er mange forskellige grader af stress men uanset om man er på vej til en sygemelding, er sygemeldt eller fuldstændig udbrændt så har man brug for hjælp. Stresshormonerne har til formål at gøre os kampklar og skruer derfor samtidig ned for andre funktioner i kroppen bl.a. for vores hjerne, hvilket betyder at den stressramte får problemer med at koncentrere sig, svært ved at overskue situationer og prioritere. De mange signaler som kroppen sender, bliver overhørt og overdøvet af gøremål, der kalder på den stressede. Der er blevet dannet nogle brede spor i hjernen, som i en ridset plade, der er gået i hak og trænger til et puf for at kunne vende tilbage til en mere harmonisk lyd.

En stressramt har brug for hjælp!

Den stressramte har derfor brug for hjælp til at prioritere rigtigt – nemlig sig selv. Og hjælp til at få professionel hjælp fra en stresscoach, psykolog med indsigt i stress e.l. Du kan derfor som pårørende til en stressramt hjælpe med at undersøge mulighederne her, herunder hvilke aftale arbejdspladsen evt. har, forsikring e.l. så den pårørende får den bedste mulige hjælp så hurtigt som muligt. Er du tæt pårørende kan det ligeledes være en idé at tage med til en af de første samtaler, for at få bedre indsigt og forståelse for hvad det er, der har udløst stressen og hvordan den pårørende afhjælpes bedst muligt i hverdagen og i fremtiden.

Jo mere aflastning og ro den stressramte får jo hurtigere og nemmere vil han/hun komme igennem et stressforløb. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at finde løsningsmuligheder for at fratage den stressede så mange opgaver som muligt – på hjemmefronten og på arbejdspladsen. Involver familie, chef, venner og hvem der ellers måtte kunne hjælpe med at aflaste med børn og arbejdsopgaver, så den pårørende bliver frataget noget ansvar og nogle af de daglig krav. Og det med risiko for at den stressramte ikke synes at det er en god idé, enten pga. af fornægtelse eller manglende accept af situationen, pga. et veludviklet ’KAN selv, VIL selv’ gen, eller en følelse af fallit og en stålfast ’det sker ALDRIG for mig’ tro, eller et altoverskyggende ”pleaser-gen” ’jamen jeg kan jo ikke være syg, for hvad så med mine børn, mand, chef…’ eller et veltrænet ’selvpisker jeg’….eller….eller….eller…. En stressramt har brug for hjælp uanset og de vil (indse) det eller ej!

Vær varsom med de gode råd

Som pårørende til en stressramt og udenforstående generelt skal man være varsom med de gode råd. Der ligger altid en positiv og velmenende hensigt bag et godt råd! Men hvad der er et godt råd for én selv eller en anden i en lignende situation er ikke nødvendigvis et godt råd for alle. Så inden du foreslår fjernhealing, nøgen yoga retreat eller overlevelsestur i Lapland så start med at spørge ind til hvad han/hun selv mener der er brug for, for at finde ro og afstresse – hvad der vil hjælpe ham/hende til at komme ned i gear – og måske hvordan du kan være behjælpelig hermed. Udover ro har en stresset krop brug for at opleve glæde og sjov – så stresshormonerne i kroppen neutraliseres af lykkehormoner. Afhængig af relationen til den stressramte kan man derfor hjælpe med at forslå at se en sjov film, høre noget opløftende musik e.l. Men igen stik lige en føler ud inden du inviterer til en aften med poledance eller Ghost koncert, det kan godt være at I ikke helt er på bølgelængde med hvad der er sjovt og opløftende lige for tiden…

Pas på dig selv

Husk at passe på dig selv. Det sætter et stort pres på omgivelser når en person går ned med stress. Er man ægtefælde kommer hverdagen og gøremål, økonomi, relation m.m. under ekstra pres. Som kollega bliver man selv påvirket af stressen, måske de ekstra arbejdsopgaver, der bliver sendt ens vej, ændret stemning og usikkerhed. Det er derfor vigtigt at mærke efter, hvor meget man selv kan holde til og sige til og fra, der hvor der er brug for hjælp.

Det er ikke din opgave som pårørende til en stressramt at fixe personen, det kan kun den stressramte selv. Men ved at støtte, lytte, og aflaste vil den pårørende allerede være rigtig godt hjulpet!! Så på med Sherlock kappen og væbn dig med tålmodighed, overbærenhed og empati og del rundhåndet ud af omsorg og kærlighed…

Læs mere om stress  i nedenstående blogindlæg

Hvordan opstår stress og hvad sker der i kroppen?
Fra liggestol tilbage til kontorstol
Er yoga svaret på stress?
Stress quick fix

Du er også velkommen til at melde dig ind MindTreats Facebook gruppe ‘Fra stress til indre styrke’ og få råd, hjælp stille spørgsmål til mig omkring stress samt sparre med ligesindet.